paalagde han sig dog ofte en Fastetid, og befandt fig stedse vel derved.

De mangfoldige Kundskaber, den Bogtrykkersvend besad, gjorde Adskillige opmærksomme paa ham; iblandt dem var Provindsens Statholder Ridder B. Keith, Denne lovede vor atteñaars Knos at hjelpe ham til selv at sætte sig ned. Franklin fulgte hans Raad, og blev

bedra=

gen, thi Keith var gavmild paa Løvter, men ikke, betænkt paa, heller ikke istand til, at holde dem. Af ham lod Franklin sig besnakke til at gjøre en Reise til England, hvor han lovede ham Anbefalingsskrivelser; men disse udeblev. Da Franklin nu ingen anden Udvei saae, tog han Arbeide hos en Bogtrykker i London. Han arbeidede flittig, men alt hvad han fortjente fortærede han og en' Ven, der fra Amerika var fulgt med ham, og som han ganske maatte underholde. Han gjorde nu igjen et Forsøg som Forfatter, og skrev en Afhandling over Frihed og Nødvendighed, Fornvielse og Smerte. Hans overordentlige Hurtighed i at sætte skaffede ham stedse de Arbeider, hvormed det havde Hast, og som følgelig bleve bedst betalte. Sine 50 Medsvende førte han ved sit Exempel til

Maadelighed, og overbeviste dem ved en physisk Demonstration om at de ved den megen Øldrikken ikke fik flere Kræfter, end han ved sin ædruclige Levemaade. En af hans Benner foreslog ham, at træde i hans Tjeneste med 50 Pd. St. og i øvrigt paa fordeelagtige Vilkaar. Fædrelandskiærlighed opsteg hos Franklin; han modtog Tilbudetz sagde, saa meente han, for stedse Trykkeriet Farvel, og vilde ganske opoffre sig til Handelen. Før han forlod England blev en anseelig Sum ham buden af en fornem Mand for at lære dennes Sønner at svømme, hvilket Franklin godt forstod; og han sluttede deraf, hvor meget han ved at oprette en Svømmeskole kunde have fortjent. Men han vilde nu være Kjøbmand, gik i Juli 1726 ombord fra Gravesand, naaede i Oktober Philadelphia, og studerede nu af alle Kræfter Bozholderiet: men i Begyndelsen af 1727 døde hans Handelsherre, og Franklin blev paa ny Svend hos Keimer; hos ham var han ny Eet og Alt. Han støbte Lettere af Bly i Former af Leer, stak i Nødsfald manges haande Sirater, lavede Bogtrykkersværte, havde Opsynet med Vareoplaget o. s. v. Ham skylder Amerika ogsaa sin første Kobbertrykkerpresse.

1

Men Keimers Herreadfærd frembragte endelig
Uenighed imellem ham oz Franklin, saa denne
En Medsvend af ham ved Navn

tog sin Afsked.

Meredith havde just besluttet at anlægge et eget
Trykkerie, og foreslog Franklin at træde i Kom-
pagnie med ham. Denne bifaldt Forslaget, og de
forskreve strar Materialier fra London.
Men og-
saa denne Forbindelse var af kort Varighed;
Franklin afsondrede sig fra sin Fælle, og fort-
satte Næringsveien med Hæld allene. Endnu før
Reisen til London havde han fattet Kjerlighed for
Miss Read. I London syntes han at glemme
hende og skrev hende ikke til.
Ved sin Tilbage=
komst fandt han hende bestemt en anden.

Men han blev denne foretrukken, og indgik i Aaret 1730 med hende et lykkeligt ægteskab. Den største Deel af fine lærde Bekjendtere forenede han til en Klub, som fik Navn af Junto. De vise Love, Franklin for denne udkastede, betryggede den en lang Varighed. Debatterne bleve ledede af en Præses; alle Udtryk, der tilkjendegav haardnakken Paastaaenhed i en mening, saavelsom i Almindelighed enhver plump Modsigelse vare under en liden Pengestraf forbudne. Denne Forbindelse bragte tillige hans

nye Trykkerie i bedre Opkomst, hvorhos han ingensinde lod det mangle paa egen Stræben. Han blev. ansat som Bogtrykker for Regjeringen i Philadelphia. Under Keiths Bestyrelse vare af Mangel paa klingende Mynt i Pensylvanien blevet indført 15000 Pund Papirspenge. Disse tabte meget i Værdi; de Formuende vare utilfreds med en saadan Finantsoperation; men Folket vilde, da Betalingen standsede, have endnu flere Papirpenge. Ved denne Leilighed udgav Franklin en Afhandling over Papirpengenes Beskaffenhed og Nødvendig hed; den styrkede det store Publikum i dets Ønsker Pluraliteten i Underhuset var for samme, der bePuttedes at skabe endnu 30000 Pd. St. Papirpenge, og Franklin fik dem at trykke, Erfaring viste Nytten af Papirpengene, saa de i Fremtiden ikke mere fandt synderlig Modstand. De stege derfor snart til den Sum 55000, og i Aaret 1739 endog 80000 Pund Sterling. I sidste Krig bleve de forøgede indtil 350000 Pd., hvorhos Handel, Agerdyrkning og Folkemængde stedse tiltoge. „Dog, sagde Franklin længer hen, er jeg for nærværende overbevist om, at der ogsaa gives Grændser, Pa

pirpengene ei maae overskride, naar de ei skal vorde Padelige."

For at vedligeholde sin Kredit og Karakteer som Bogtrykker og Handelsmand, var han ikke allene flittig og sparsommelig, men undgik ogsaa alt Skin af det Modsatte. Han gif simpelt klædt,

lod sig ikke see paa noget offentligt Forlystelsessted, og for at vise, han ikke holdt sig selv for god for sin Næringsvei, trillede han undertiden det Papir, han paa Magasinerne kjøbte, paa en Hjulbør hjem ad Gaden. Dette forfeilede ikke sin Virkning, óg Franklins lille Handel gik bedre og bedre.

Endnu var til Videnskabernes udbredelse i Pensylvanien lidet skeet. Den største Deel af Indvaanerne var alt for sysselsat med Handel og Erhverv, til at kunne tænke paa videnskabelige Gjenstande, og de Faa, hos hvilke sporedes Tilbøielighed til Studering, havde, af Mangel paa Biblioteker, store Vanskeligheder at bekæmpe. Under disse Omstændigheder var Oprettelsen af et offentligt Bibliotek en vigtig Begivenhed. Franklin lagde omtrent Aar 1731 første Grund dertil. Halvtredsindstyve Personer tegnede sig, hver med et Indskud af fyrretyve Skilling (10 Rigsdaler d.