mede ikke overeens med Drengens Tilbøielighed, thi han havde kun sine Tanker henvendte paa Søen, og denne Lidenskab maatte nødvendig blive næret ved Staiths Beliggenhed, og ved Omgang med Byens Folk. Han tog derfor meget snart fin Afsked, og fæstede sig bort paa syv Aar til en Skipper fra Whitby, der pleiede at føre Steenful fra Newkastle til London. Ligesom der af en flittig Forpagterdreng var bleven en god Læredreng, saaledes blev der nu efter syv ærlig tjente Aar, vel en simpel, men dygtig Matros af ham.

Cook havde lært at arbeide, brugte kun lidet til sin Underholdning, og af Magelighed vidste han intet. Uformodentlig kom han i Forlegenhed. Det Skib, som han hidtil havde faret med, blev folgt i London. For igjen paa en god Maade, at komme til Newkastle, tilbød han sig at tjene, som Matros, for den blotte Kost, paa et Skib, som seilede derhen. Men da man ingen Matros behøvede, men vel en Skibskok: saa tilbød Cook sin Tjeneste og blev antaget. Han gjorde altsaa, som Skibskok, en Reise fra London til Newkastle. Men han blev ikke længe i denne nye Bestilling,

men blev Styrmand paa et andet Skib. Her udviklede først hans Talenter sig til de store Foreta= gender, som han siden efter udførte. Hvad tusinde andre i hans Sted ikke mærkede paa slige korte Reiser langs med Kysterne, det følte Cook meget snart; han følte, at man uden Mathematik bestandig maae blive en ussel Styrmand. Urokkelig Standhaftighed, i at udføre det, som han, eengang havde sat sig for, var et Hovedtræk i Cooks Karafter. Her begyndte den at yttre sig. Han skrabede alle de Penge sammen, som han havde sparet paa sine Reiser, tilligemed dem, som hans Fader

gav ham, og tog Privatunderviisning i Mathema thik og Styrmandskunsten. Han bragte det paa kort Tid meget vidt, og nu tog han, som en mathemathisk Søemand, for stedse Afsked med den eensformige Kystseilads.

Først gjorde han en Reise til Østersøen, til Pedersborg, Viborg og Norge; derefter tog þan Tjeneste ved Flaaden, men endnu ikke i den glim rende Værdighed. Men hans Fortjeneste blev dog bemærket, og hans Kundskaber, som udmærkede sig meget iblandt hans Lige, havde mange Beundrere. Thi al den Tid, som hans Embedspligter levnede.

ham, brugte han til at studere Engellændernes bedste Værker over Søevæsenet, og selv de, som forFlare Seiladsens Mekanik og Skibets Direktion ved Analysis i det uendelige. Dertil var han nøiagtig og utrættelig i at opfylde sine Pligter. Lutter Egenskaber, som ere saa sjeldne hos unge Svemænd, der ikke have nydt nogen overordentlig Opdragelse, at de ikke kunde blive ubemærkede hos ham.

I Aaret 1759 besluttede Engelland at erobre Ovebek. Cook fik derved en Tjeneste, som Styrmand ved Admiral Saunters Flaade, og var med blandt dem, som landede paa Den Orleans, hvor han ogsaa stod Fare for at blive fangen. Det var ved Expiditionen med Qvebek, hvor han i sit 31. Aar udmærkede sig ved en Handling, som evig gjør hans Heltemod re. Admiralen havde gjort den Aftale med General Volfe, at forlede Fienden i Qvebek til en falsk Formodning. Man vilde egentlig angribe ved St. Charles Floden; men for at komme Fienden til at tro, at man havde i Sinde, at'gaae op ad St. Laurens - Floden, forbi Staden, og foretage sig noget oven for samme; saa maatte Cook hver Nat, ledsaget af nogle faa Soldater, lægge Bøyer langs op ad Strømmen, til Veivisere for

Flaaden. Dette mærkede Fienden naturligviis meget snart, og skjød nu paa ham fra den nederste Deel af Staden; men Cook vedblev bestandig med den ham egne Nøiagtighed og Standhaftighed, og lod sig ikke i mindste Maade forstyrre af Kanonkuglerne. Om Morgenen toge Franskmændene Bøyerne bort igjen, og hver Nat lagde Cook andre isteden, og lod dem skyde paa sig.

Et andet ligesaa farligt Foretagende, udførte han med samme Lykke. Man maatte nemlig udfor= ske St. Laurens Flodens Dybde, imellem Den Ore leans og den nordlige Landbred, lige over for Franskmændenes befæstede Leier, for at sætte Generalen istand til at sætte Skibe mod de fiendtlige Batterier, og at skjule Armeen ved en Generalstorm, som den tappre Volfe havde i Sinde, at iværksætte fra Landsiden. Cook, hvis Bestemthed og Forsigtighed var bekjendt fik denne Forretning, og udførte den paa den meest tilfredsstillende Maade. Han havde allerede tilbragt nogle Nætter med denne farlige Forretning, da Fienden omsider mærkede det, og en Mængde Indianere forsam= lede sig med deres Kanoer i Skoven nær ved Vandet, med hvilke de om Natten stødte fra Landet for

at omringe ham, og afskjære ham Tilbagegangen. Nogle Indianere stege allerede bag fra ind i hans Baad, da han sprang ud ved Forenden, hvorpaa de førte Baaden bort i Triumpf. Desuagtet leverede han Admiralen en saa neiagtig og fuldstændig Tegning af Kanalen og dens Dybde, at man siden, efter Avebeks Indtagelse, ikke har kundet gjøre den bedre. Paa denne Tjeneste, som han viste Flaaden medens den laae paa St. Laurens Strømmen, fulgte endnu en Tredie. Seiladsen paa denne Flóð er meget farligs dette erfarede især Engellænderne, fom dengang for det meste vare ubekjendte med denne Deel af Nordamerika, og endnu ikke eiede noget Kort, paa hvis Nøiagtighed de havde kundet forlade sig. Admiralen befalede derfor, at Cook skulde undersøge Strømmen neden for Avebek, som man hidtil havde erfaret især at være meget farlig. Ogsaa denne Forretning udførte han med Neiagtighed og Duelighed, hvorpaa han allerede havde givet fortræffelige Prøver. Da han var færdig med dette Foretagende, blev hans Kort over St. Laurens Floden, tilligemed den derpaa angivne Dybde og Vei for Skibene bekjendtgjort. Det bedste Beviis